Phenol hærdeplast som livredder

Hos ICOM Composites følger vi traditionen med at placere en heks på toppen af Sankt Hans bålet.

På ét punkt adskiller ICOM sig dog markant, når vi taler om den hyggelige midsommerfest!
Følger man den sædvanlige tradition, så bliver heksen brændt af og flyver retur til Bloksbjerg. Dermed er heksen altså normalvis HELT væk, når bålets gløder er slukket.
ICOM genbruger den selvsamme heks år efter år. Vi taler altså om en rigtig genbrugsheks, som nu har været med på bålet siden Sankt Hans 2014.


Hvordan kan det lade sig gøre?
Det korte svar er, at ICOM´s heks er bygget i phenol hærdeplast, og dermed ikke brænder, til trods for at ”hun” gang på gang er brændt af i en voldsom ildstorm. Helt specifikt er Sankt Hans-heksen produceret af phenol, krydsfinér og infusionsmåtter.
Formålet er at vise, hvor enestående det er at bruge phenol hærdeplast, når krav til brandegenskaber er afgørende for materialevalg.

Brandtests med phenol bekræfter minimal flamme- og røgudvikling.
RISE instituttet i Sverige har i 2020 gennemført en række interessante brandtests, som viser, at et phenol-laminat carboniserer, når det udsættes for åben flamme.
Det betyder, at flammespredning og røgudvikling er nærmest ikke eksisterende, når materialet udsættes for ild.
Når phenollaminatet påføres brandhæmmende maling, så er der i praksis ingen røgudvikling og produktet transformerer sig dermed til en fantastisk brandhæmmer – og potentiel livredder.

Phenol og vinylester viser derfor yderligere en egenskab, som efterlyses for eksempel til kommerciel skibsbygning, hvor vægt, konstruktionsmuligheder, styrke og brandegenskaber spiller en afgørende rolle for materialevalg blandt skibsbyggere verden over.

I bygninger og især ved skibsbygning er valget af kompositmaterialet phenol afgørende for livreddende sikkerhed i tilfælde af ildløs/brand. Kompositmaterialet er en vigtig medspiller, så både passagerer, personale og gods kommer trygt og sikkert fra A til B.

Vil du vide mere om Phenol?
kontakt os


Hexion bliver til Bakelite Synthetics
Får du leveret phenol fra ICOM, så kender du sikkert navnet, Hexion.
Fremover skal vi vende os til et nyt navn, da Hexion skifter navn til Bakelite Synthetics.

Navneskiftet  medfører ingen ændringer, da produktion, levering og produktkvalitet fortsætter uændret.

Phenol som livredder i tilfælde af brand

Andre nyheder

Information om betydelige prisstigninger og råvaremangel!

Orkanen fightede forgæves mod glasfiberflagstangen

Broen i Bergen længe leve…

30 års jubilæum og still going strong