Fynsk bådebygger sejler på succesbølge

Nybygninger i kulfiber er et lukrativt marked for Tuco Marine ApS i Faaborg, som med deres ProZero bådserie har succes med at bygge hurtige fartøjer til markedet for arbejds- og indsatsbåde.

Prozero politibåd i kulfiber fra Tuco
ProZero bådene bygges af epoxyvinylester og kulfiber, som leveres af ICOM Composites A/S.

Lav vægt, lave driftsomkostninger og lave miljøomkostninger
ICOM´s kompositmaterialer reducerer bådenes vægt og sikrer lav vedligeholdelse og overlegen holdbarhed.
Kombinationen af lav vægt og effektiv fremdrift sikrer en brændstofeffektivitet i verdensklasse, som igen betyder en minimal miljøpåvirkning – en ren WIN-WIN-SITUATION på vandet, fristes man til at sige.

Internationale navne på kundelisten
ProZero bådene er tilgængelige i flere versioner, som alle er skræddersyede til at passe til særlige brugerkrav. Tuco Marine har, blandt andet, leveret indsatsbåde til Hovedstadens Beredskab og Hamborgs Politi og senest har Tuco Marine afleveret to nye ProZero arbejdsbåde til Storstrøms Bridge Joint Venture, som er konsortiet bag byggeriet af den nye Storstrømsbro.
”Vi er glade for at både danske og internationale kunder vælger at købe arbejdsbåde hos os i Danmark” siger direktør i Tuco Marine ApS, Jonas Pedersen.”Det bekræfter, at vi med vores fartøjer har den rigtige løsning til professionelle brugere og konsortiets valg understøtter også danske virksomheder som vores med omsætning og arbejdspladser”.

Markante fordele til fremtidens båd-købmænd
Er du i markedet for at investere i en båd, så overvej om denne ikke skal bygges, så du får gavn af kompositternes konkurrencefordele – det giver plus på bundlinjen og plus for miljøet.

Prozero indsatsbåd i kulfiber

Hurtig indsatsbåd i kulfiber til Hovedstadens Beredskab

Andre nyheder

Information om betydelige prisstigninger og råvaremangel!

Orkanen fightede forgæves mod glasfiberflagstangen

Broen i Bergen længe leve…

30 års jubilæum og still going strong